Ed Hardy Andre ting Praktisk


Don Ed Hardy – "The Godfather of Modern Tattoo" – er kendt for sin elegance, dybde og eksperimenterende arbejde. Han er født i Califonien og anerkendt i hele verden for sin tekniske overlegenhed og forførende billeddannelse. Don Ed Hardy har af sin livserfaring uddraget sammensmeltningen af American, Japansk, Cholo, tattoo, surfing og hotrod-ikonografi. Hans omfattende bredde i smag og erfaring, parret med vedvarende udforskning af forskellig kunsthistorie og teknisk mestring, giver hans arbejde en enestående bredde og dybde.

Don Ed Hardy er maler, grafiker og tatoveringskunstner. Fascineret af tatovering siden barndommen har Hardy udviklet sig til en mester på området samtidig med sit arbejde indenfor de mere traditionelle medier, maleri og tegning.

I år 2000 fuldførte han et 150 meter langt malleri af 2000 drager i anledning af årtusindeskiftet og Dragens År. Maleriet har været udstillet i Track 16 Gallery, Santa Monica, The Museum of Contemporary Art, Denver, Cuenca-biennalen i Ecuador og Yerba Buena Center for the Arts, San Fransisco.

Don Ed Hardy arrangerede udstillingen "Pierced Hearts and True Love", der blev vist i The Drawing Center i New York i september 1995 og turnerede til adskillige andre museer. Hans arbejde er repræsenteret i samlingerne i The Honolulu Academy of Art, The Contemporary Museum, Honolulu, The San Fransisco Fine Arts Museum Achenbach Collection og The University of Colorado Fine Art Galleries.



© tattooshop.dk – Tel: (+45) 3211 7912 – Mail: her – CVR: 21 59 87 39